Det unge efterår

I skjul bag ruden lyser de blå øjne op. Pigen står derude på fortovet – mobilen ligger fladt i hendes hånd, og hun står præcis så tæt på, at man kan se at displayet ikke lyser op. Hun sukker dybt, stikker hånden ned i sin lomme og hiver en grøn pakke cigaretter frem. Hun tager et par dybe hvæs af cigaretten, vender den i hånden mens hun tænksomt forsvinder ind i en anden verden. Den hvide røgsky farver efterårets grå dække, og smøgen falder ned i en ensom vandpyt.

Kling kling. Den gamle bjælde over døren bevæger sig i slowmotion, som hun åbner døren til cafeen og ser sig trist omkring. I hjørnet tæt ved ruden sætter hun sig i den tunge sofa. Igen hives mobilen frem, men stadig intet lys. Mon det er kærestekvaler der farver pigens unge ansigt? Tjeneren kommer hen. Man kan ikke høre hvad der bliver sagt, men kort efter kommer han med en dampende varm kop. Duften når ruden, og teen, mælken, kanelen og de andre krydderier afslører koppens indhold. Hun indsnuser duften, og varmer skønsomt hænderne på koppen. Det store ur over sofaen tikker og tiden går – folkene i cafeen skiftes langsomt ud, alt imens pigen sagte tømmer koppen for dens indhold. Det grå efterår er nu sort, timerne er gået, og stadig lyser displayet ikke op. Et dybt suk når ruden. Pigen pakker opgivende sine ting sammen, svøber sig i den tunge vinterfrakke. Hendes øjne glinser vådt da hun ser gennem ruden.

Kling kling. Udenfor hiver hun den grønne pakke frem igen – ser sig til begge sider. Hun krydser gaden og går langsomt væk. En mørk figur løber forbi ruden hen til pigen. Gennem det tykke glas høres et navn. Den mørke figur smiler et blændende smil, lægger sine arme omkring hende og lader hende ikke stritte imod. Endnu en pige falder for hans charme…