Et ligegyldigt minde

Københavns gader sejler i det gule skær. Blå, røde, grønne, lilla cirkler og stjerner danser rundt på den overskyede himmel. De pink stiletter, dem der er et nummer for små, skærer sig ind i mine pinte fødder – men jeg mærker intet. Den halvtomme flaske Asti og cigaren henne fra kiosken går på omgang. Stive mennesker vælter rundt i gaderne, og høje brag sætter nattens stemning på spidsen.

Vi går fra Nørreport station ned mod Søerne. Dernede venter Mia med endnu mere Asti, en joint i dagens anledning og en forventning om, at jeg nu skal fortælle hende alt. Mit navn råbes af en fremmed, eller var det en gammel bekendt? Vi bevæger os i slappe runde bevægelser, og vores unge påvirkede hjerner elsker det.

Da vi når vandet forsvinder vi hurtigt i mængden af mennesker. En hånd på min røv, et kram fra hende den mærkelige med de smukke øjne, og så er vi ude igen. Det føles som er hele Københavns befolkning samlet på dette ene sted. Kameraet hives op af tasken, mit navn råbes igen og dagen efter findes et billede, hvor jeg kun kan tænke ”Fuck”.

Jeg hiver mobilen frem af lommen, står stille i 5minutter for at få kontaktlinserne til at falde på plads. Mia: en mekanisk kvindestemme høres gennem larmen, og jeg må prøve igen. Hun er ikke til at få fat på. Mine stakkels fødder begynder at værke, Astien er væk og et kort sekund betyder det noget. En varm hånd fanger min, lægger en lille flaske i den, og foran mig står de andre og smiler. Jeg hælder hurtigt noget af væsken i mig, uden at ænse hvad det egentlig er.

Den gode gamle grønne kending virker hurtigt. Vi vader videre rundt. De sorte, røde, pink og lilla stiletter marcherer i takt, klik klak klik klak. I min egen lille verden hører jeg igen mit navn – bag os kommer de løbende, snigende som hunløver på savannen. Jeg springer i armene på hende, og tror selv jeg gør det på en graciøs og kvindelig facon. I virkeligheden ser man en stiv blondine vælte rundt i for små sko - hun tager næsten den høje smukke mørke skønhed med sig i faldet, idet hun træder på en tom Somersby, der ligger og ruller rundt midt på gaden.

Jeg vender mig mod himlen. Stjernerne må da snart skære sig igennem det tykke lag og kigge frem, må de ikke? En masse fremmede stemmer taler på sprog jeg lige nu slet ikke kan opfange. En lille asiatisk pige kommer hen til mig, smiler, stikker en ny flaske Asti i hånden på mig, og overdøver larmen med et ”HAPPY NEW YEAR”.

Jeg danser rundt imellem fremmede mennesker, taler med en masse ligegyldige individer. Pigen er der hele tiden. Mia siger god for hende. En varm følelse blomstrer indeni. Hun har orange sneakers på med hvide striber ned langs siderne. Hun har jeans på, som følger tidens trend; de sidder stramt og hænger en smule på den velformede røv. Hendes jakkesæt jakke, vesten indenunder og alle detaljerne er på plads.

Vi går ind i kiosken på vores vej væk derfra. Endnu en billig cigar, 3 pakker Corner Menthol, et pølsehorn, to Somersby, en wannabe Harry lighter, og just in case en halv liter letmælk. Vi bevæger os mod den nærmeste bar, og på vejen charmer hun sig ind. Eller det gør vi vel begge. Jeg sender mit bedste smil afsted, det hvor tungen ryger lidt ud i mundvigen og glimtet i øjet bliver uimodståe-ligt.

Copenhagen by night, hvad kan man forlange? Blå, røde, grønne, lilla cirkler og stjerner danser stadig rundt på den overskyede himmel over os. Jointen stikkes i hånden på mig, ligeså den lille flaske med sit grønne indhold. Blomster dukker op for mine øjne – var det ikke i Kgs. Have sidste sommer jeg så den lilje?